Vælg en side

Muligheden for at Danmark får en arktisk minister var et emne i politisk debat

Flere folketingsmedlemmer talte for at styrke udenrigsministeriets arbejde i det arktiske område ved en debat i forbindelse med den årlige arktiske redegørelse. Blandt andet fremførte LA’s ordfører Carsten Bach synspunktet, at der skal arbejdes for at der kommer en arktisk minister.

– Til sidst vil jeg gerne henlede alles opmærksomhed på, at det jo fra flere sider, senest vist i øvrigt med regeringsdannelsen tilbage i 2016, har været ment, at Danmark måske med fordel kunne udpege en minister for arktisk samarbejde, på samme vis som vi jo i dag har en minister for nordisk samarbejde, sagde partiets ordfører Carsten Bach ved en debat i Folketinget.

IA’s folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen har desuden ved flere lejligheder tidligere foreslået en sådan minister i en kommende regering.