Vælg en side

Færøerne er godt repræsenteret ved Arctic Circle

Ved årets Arctic Circle i Reykjavik er Færøerne godt repræsenteret både ved lagmand Aksel V. Johannesen og Færøernes udenrigsansvarlige, Poul Michelsen. Sidstnævnte udtaler til Altinget: arktis:

”Arctic Circle er et vigtigt forum og platform i det arktiske samarbejde. Færøerne arbejder målbevidst med at være forberedt på at møde udfordringer og tage imod nye muligheder, som kan opstå i anledning af forandringerne og den øgede internationale opmærksomhed for Nordatlanten og Arktis.”

Netop Færøerne har i år fået plads på hovedscenen, hvorfra repræsentanterne fra landet vil gøre opmærksom på Færøernes potentialer.

Den islandske konference byder på tre dage lange med både breakout sessions, fællesarrangementer i Reykjaviks operahus Harpa og særskildte arrangementer. Omkring 2500 mennesker deltager i Arctic Circle, der i år afholdes 19.-21. oktober.